Et budget er en oversigtover alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og udgifter(eksempelvis social service). Budgettet er et internt styringsredskab, men dethar tillige en informationsmæssig opgave, idet kommunens borgere, ansatte ogandre har mulighed for at se, hvordan politikerne med budgettet har prioriteretkommunens opgaver.
Bevillinger
Det kommunale budget skal balancere. Det vil sige, atindtægter og udgifter skal være lige store. Når alle udgifter og indtægter erbudgetteret, bringer skatteindtægterne årsbudgettet i balance.
Budgettet udarbejdes for de kommende fire år, men der er kun taget stilling til det første års skatteudskrivning, ligesom drifts- og anlægsposterne kun er bevilget for det første år. Det vil sige, at det kun er for selve budgetåret, at budgettet er bindende. En bevilling er en bemyndigelse fra Byrådet til Økonomiudvalget og de stående udvalg til at kunne afholde udgifter og indtægter.
Der findes to typer af bevillinger, henholdsvisdriftsbevillinger og anlægsbevillinger. Bevillingerne er samlet i”bevillingsoversigten” og i ”investeringsoversigten”.
Bevillingerne bygger på forudsætninger om udgifter,der skal afholdes i løbet af året. Disse forudsætninger beskrives dels gennemden funktionsopdelte kontoplan og personaleoversigten, dels gennem de generelleog specielle bemærkninger til budgettet. Forudsætningerne er desuden fastlagtgennem lovgivning, administrative cirkulærer og lokalt fastsatte bestemmelser.
Bevillingsniveau
Bevillingsmyndigheden i en kommune er Byrådet. Der må ikke igangsættesaktiviteter, som medfører udgifter eller indtægter, før Byrådet har vedtaget enbevilling. Bevillingsafgivelsen i forbindelse med budgettet er udtryk forByrådets fordeling (prioritering) af ressourcer mellem de forskellige kommunaleopgaveområder, og budgettet angiver dermed størrelsen af det spillerum, der eroverladt til udvalgene, forvaltningerne og institutionerne, når de i årets løbskal foretage økonomiske dispositioner på kommunens vegne.
Kommunerne kan vælge mellem et højt og et lavtbevillingsniveau. Et højt bevillingsniveau er udtryk for, atkommunalbestyrelsen har givet det enkelte fa*gudvalg mulighed for spilleruminden for det enkelte udvalgs område.
Omvendt kan et lavt bevillingsniveau tolkes somkommunalbestyrelsens forsøg på at styre det enkelte udvalgsområdes økonomi.Kommunalbestyrelsen har for hvert enkelt udvalg mulighed for at fastlæggebevillingsniveauet. Hvis et udvalg i modsætning til andre udvalg har fået etlavt bevillingsniveau, taler man ofte om, at udvalget er sat underadministration.
Budgetbemærkninger
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse medbudgetvedtagelsen beslu*tte at tilknytte bemærkninger, der har direktekonsekvens for prioriteringerne inden for det enkelte udvalgsområde (jf. omforudsætninger ovenfor).
Bemærkninger deles normalt op i to kategorier:Generelle og specielle.
Generelle bemærkninger vedrører hvad man kan beskrive som eksterne faktorer. Det kan deoverordnede rammer som Indenrigs- og Sundhedsministeriet og KL har indgået,demografiske faktorer samt forventet pris- og lønudvikling mm.
Specifikke bemærkningerkan vedrøre kommunalpolitiske prioriteringer, såsom eksempelvis målfor ventetider mm., der kan have konsekvenser for det enkelte udvalgsopgaveområde.
Kompetencefordeling
I budgettet er udgifter og indtægter delt op efter,hvilket udvalg der har ansvaret for gennemførelse af opgaven. Under hvertudvalg er opgaverne desuden opdelt i opgavemæssige resultatområder.
Kort opsummeret kan kompetencefordelingen beskrivessom i et eksempel hentet fra Holstebro Kommune:
- Byrådet tildeler i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse hvert af fa*gudvalgene og Økonomiudvalget (som fa*gudvalg) økonomiske rammer (nettobevillinger). Bevillingskompetencen, herunder kompetencen til at ændre i bevillinger, er således placeret hos Byrådet.
- Økonomiudvalget påser på Byrådets vegne, at bevillingerne ikke overskrides. Økonomiudvalget kan foretage bevillingsændringer i tilfælde, hvor beløb fra én bevilling ønskes overført til en anden bevilling. Overførsler mellem udvalgsområder kræver dog samtidig samtykke fra begge berørte udvalg.
- fa*gudvalgene er ansvarlige for overholdelse af nettobevillingerne og påser, at budgetbeløb på de enkelte politikområder ikke overskrides.
- Sager af økonomisk karakter, som via fa*gudvalget tilgår Økonomiudvalg/Byrådet, forelægges Økonomisk Afdeling (Budgetafdelingen) inden fremsendelse til fa*gudvalget.
- Budgetomplaceringer mellem et fa*gudvalgs politikområder men inden for samme nettobevilling skal godkendes af det pågældende udvalg.
Kontoplan
Det kommunale budget er bygget op omkring Indenrigs- og Sundhedsministerietsautoriserede kontoplan, også kaldet ”den gule mappe”.
Den autoriserede kontoplan er bygget op omkring 16cifre. Det første ciffer betegnes hovedkonti, der er defineret ud fra 10 tal(0-9), hvortil der er knyttet en overskrift. 2. og 3. ciffer betegnerhovedfunktionen, og 4 og 5 ciffer betegner den enkelte funktion.
Eks.: 5.32.32
5. “”7 Hovedkonto 5: Sociale opgaver og beskæftigelse
.32″”7 Hovedfunktion: Tilbud til ældre og handicappede
.32″”7 Funktion: Pleje og omsorg mv. af ældre oghandicappede.
Under denne funktion findes der en række andre cifre,hvor især 15 og 16 er relevante. Ciffer 15 angiver den enkelte institutionshovedarter, dvs. løn, køb af tjenesteydelser m.v. 16. ciffer er en yderligerespecifikation af hovedarten.
Nedenstående billede er et eksempel på, hvordan enkommunal bevilling kan se ud 1). Bevillingen er givet til social- ogsundhedsudvalget, der så har udmøntet bevillingen på de enkelte konti.
I ovenstående eksempel har kommunalbestyrelsen såledesbevilliget det enkelte ud- valg kompetence til – i samarbejde med forvaltningen– at fastsætte de enkelte institutioners budget. I forlængelse heraf er det afstor betydning, hvilke frihedsgrader der overlades til de enkelteinstitutionsledere.
Der er som oftest tale om to muligheder:
- Fuld frihed – total-rammebudget: Her er det inden for den enkelte institution op til lederen at flytte eventuelle midler mellem de enkelte konti, således at et eventuelt mindre forbrug af tjenestekøb kan overføres til lønningskontoen.
- Begrænset frihed – lønsumsstyring: Inden for den enkelte konto kan der være mulighed for at flytte midler, men ikke mellem konti.
Ordbog til budgetarbejdet
Tidsplan: Kommunerne skal tidligt på åretudarbejde en tidsplan for budgetarbejdet.
Budgetvejledning: Kommunerne udarbejder typisk tidligt på foråret en vejledning til,hvordan budgettet skal opstilles. Den indeholder oftest ikke konkrete tal, menprincipper og budgetregler.
Balance: Forholdet mellem udgifter ogindtægter i kommunen.
Rammer: Overordnede beløb, som de enkelte sektorområder skalholde sig inden for.
Budgetanalyser: Kommunernesadministrationer udarbejder ofte i løbet af året forskellige notater, somhandler om hvordan økonomien på specifikke områder kan effektiviseres. Især påområder hvor økonomien stiger kraftigt.
Benchmarkanalyser/produktivitetsanalyser: Kommunernes administrationer udarbejder nogle gange undersøgelser, somsammenligner udgiftsforskellen mellem for- skellige institutioner for at se, omnogle af de dyrere institutioner kan gøres billigere, hvis de tager ved lære afde billige.
Budgetseminar: Kommunalbestyrelsenafholder typisk to budgetseminarer, hvor de diskuterer arbejdet medbudgetterne. Administrationen forklarer her politikerne bag- grunden forbudgetarbejdet og forudsætningerne.
Økonomiforhandlinger: Regeringenforhandler hvert år med KL om det næste års budget. Her lægges de overordnederammer for det kommende års økonomi i kommunerne
